Billigt boliglån – realkreditlån

Trygt.dk har til formål at hjælpe med at låne penge online, herunder også billigste online boliglån. Hvad vi har information om på siden lige nu er fortrinsvis forbrugslån – de hurtige lån, man kan optage her og nu med henblik på at rejse, at købe en ny computer eller måske en ring til kæresten. Se også vores særlige lån til indskud og depositum på lejebolig.

Men i fremtiden kunne vi meget vel også komme til at skrive om boliglån. Boliglånet, der typisk bruges til at supplere et realkreditlån i forbindelse med et boligkøb, optages for de fleste danskeres vedkommende i dag ved at gå ned i ens bank og få en aftale her. Det er hverken det letteste eller det hurtigste.

De færreste er klar over, at det rent faktisk er muligt på internettet at kontakte flere banker samtidigt, hvorved man får flere tilbud serveret til en, i stedet for at man selv skal ned i banken med hatten i hånden.

Sådanne tilbudshentere er allerede blevet meget populære i forbindelse med håndværksopgaver. Skal du have fixet vasken, opsat solceller eller repareret garagen, går du i dag online og får flere tilbud fra lokale tømrer, hvorefter du vælger det billigste og bedste. Sådan ser fremtiden også ud for boliglån. Her kommer du til at modtage tilbud fra flere banker og vælge den, der tilbyder dig den laveste rente på dit boliglån.

Du må gerne have mere end én bank

Banker er ikke ligesom kærester – du kan sagtens tillade dig at have mere end en, og du kan skifte frit mellem dem alle sammen uden at få sjove blikke fra din omgangskreds. Det at skifte bank en gang imellem kan være en ganske sund øvelse, da du derved får sat dine økonomiske sager op i lyset og til revision. Og du presser din bank til at behandle dig godt, hvis den har nogle intentioner om at beholde dig som kunde.

Du vil ofte kunne få bedre priser ved at have alle dine lån og økonomiske virker samlet i én bank. Med mindre, du allerede har væsentlige aktiver eller passiver i en bank og har et godt forhold til denne, kan et nyt boliglån sagtens være anledning til også at skifte bank i jagten på en lavere rente.

Billigere boliglån i fremtiden

I og med at flere og flere danskere i fremtiden vil komme til at bruge de online tilbudshentere, er det også meget nemt at forestille sig billigere boliglån i fremtiden. Når flere går online og spiller bankerne ud mod hinanden, øges konkurrencen også. For bankerne betyder det mindre omsætning på kunde – for os forbrugere betyder det billigere lån. Dette gælder i øvrigt både boliglån, forbrugslån, realkreditlån og alt imellem.

En nylig undersøgelse fra EDC viste, at hver tredje bolighandel på Sjælland strander i ingenting alene fordi banken har klappet kassen i. Det er faren ved kun at have og spørge én bank, når man skal bruge et boliglån til at købe det fremtidige hjem. Et afslag er ikke endeligt, men blot en opfordring til også at spørge andre banker. Tilbyd gerne at flytte alle dine aktiviteter over i en ny bank som en del af en studehandel for at få det boliglån, der gør købet af boligen muligt.

Fremtiden er lys for boliglån – der kan med én formular hentes flere tilbud online, bankerne bliver spillet ud mod hinanden og vi sparer alle sammen penge. Den nuværende recession fortsætter ikke for evigt. Vær klar til fremtiden og få dit næste boliglån online, ligesom du ville gøre med et kviklån.

Har du friværdi i din bolig, som du vil udnytte som ekstra pensionsindtægt, så bør du planlægge det i god tid, inden pensionisttilværelsen starter. Det anbefales, at du skaber overblik over, hvornår du går på pension eller efterløn, og hvordan din økonomi vil komme til at se ud, inden du bliver 58 år. Venter du meget længere end det, kan du komme til at gå glip af fordelagtige muligheder.

Lån i friværdien

Finanskrisen har medført, at realkreditinstitutterme er blevet meget strikse med deres kreditvurdering, især når det gælder afdragsfrie lån. Det er derfor vigtigt, at du får belånt ejendommens friværdi, mens din indkomst er relativ høj, og ikke først når du bliver pensionist og får en relativ lav indkomst.

Du har 2 muligheder for at låne i friværdien; variabelt forrentet lån med 10 års afdragsfrihed eller et prioritetslån i banken.

  • Du kan optage et variabelt forrentet lån med 10 års afdragsfrihed i realkreditinstituttet. Det gør du ved eksempelvis at optage et F1, F3 eller F5 lån på en million kroner, når du fylder 58 år.

Låneprovenuet indskydes herefter på en pensionsopsparing eller på en højrentekonto med 5 år binding.

Hos eksempelvis FIH modtager du i øjeblikket en rente på op til 2,5 procent, mens du skal betale 2,14 procent for F5 lånet. Du har altså et overskud på 0,36 procent, hvilket svarer til et årligt overskud på cirka 3.600 kr. før skat. Over 5 år vil dette overskud nogenlunde dække låneomkostningerne på mellem 20.000 og 25.000 kr.

Indtil den dag hvor nedsparingen skal begynde, betaler du af på lånet med en årlig ydelse for F5 lån på cirka 49.000 kr. Du modtager til gengæld cirka 25.000 kr i renteindtægter, hvilket alt i alt giver et likviditetsmæssigt underskud på cirka 24.000 kr. årligt.

Ovenstående metode indebærer lidt ekstra arbejde i form af at få placeret den ledige kapital, og den er heller ikke så fleksibel som bankernes prioritetslån.

  • Danske Bank anbefaler Danske prioritetslån, som svarer lidt til et F1 realkreditlån. Med dette lån kan pensionisten trække penge efter behov, og der bliver kun betalt renter af det trukne beløb.

Dog er renten højere ved denne type lån, og i skrivende stund ligger den på mellem 4-5 procent.

Hvis vi lige skal uddybe, hvad et prioritetslån er, så fungerer det reelt set som en kassekredit, hvor man stiller sin bolig som sikkerhed. Lånet er oftest delt op i en udlånskonto og en indlånskonto.

Låner du f.eks. en million kroner, står den på udlånskontoen og trækker renteudgifter. Modsat står der 1 million kroner på indlånskontoen, som trækker det samme bare som renteindtægter – regnestykket går altså lige op. Ved prioritetslån har du også mulighed for 10 år med afdragsfrihed.

Regler for afdragsfrihed for pensionister

Tidligere har banker og realkreditinstitutter kun bevilget afdragsfrie fastforrentede lån til låntagere, som ville være i stand til at betale lånet med afdrag. I 2013 blev reglen skrevet ind i den såkaldte ”God skik bekendtgørelse”, som branchen skal overholde.

Der opstod dog en situation omkring hvorvidt, at man skulle nægte at udstede afdragsfrie lån til pensionister, som ikke kunne betale lånet med afdrag. Derfor kom der endnu en bekendtgørelse fra Finanstilsynet, som går på, at realkreditbranchen skal vurdere om ejendommen, ved lånets udløb, er nok værd til, at den kan indfri lånet.

Ifølge Finanstilsynet bør branchen tage udgangspunkt i en 60 procents belåning af ejendommen, samtidig med at der tages hensyn til lånets løbetid. Den nye bekendtgørelse bevirker dermed, at pensionister ikke uden videre kan sætte næsen op efter en 80 procents belåning.